Prioriter dig selv

Blev du selvstændig, fordi du drømte om at gøre en reel forskel for dine kunder?

En af de ting, som jeg hører fra mange af mine klienter er, at de ønsker sig mere tid til sig selv – og at det altid er det, som står nederst på dagens to-do liste!

Lad os en gang for alle aflive myten om, at der er tid nok – det er der ikke! Men der er tid nok til det vigtigste – og det vigtigste er dig – når du sørger for dig selv først, så får du energien til alt det andet, der er vigtigt i dit liv – altså – prioriter dig selv.

Bruger du ikke tid på dig selv, så skubber du alt det væk, som du egentlig gerne vil have i dit liv. Du bliver irriteret, sur, vred, indelukket og ked af det.
Prioriterer du tid til dig selv, får du også mere overskud til dine nærmeste – dine børn og din mand/kæreste og til at passe alt det andet du skal i dit travle liv. Du bliver glad, udadvendt, smilende og får mere overskud.

Overvej lige et øjeblik, hvad det betyder for dig at prioritere dig selv? Hvad vil du med den tid? Vil du?

  • Motionere
  • Læse
  • Sove
  • Male
  • Strikke
  • Tage en ny uddannelse
  • Gå ud med dine veninder
  • Gå en tur
  • Være i fred
  • Meditere
  • Eller noget helt andet?

At få mere tid til dig selv, betyder ikke, at du bare skal løbe hurtigere og hurtigere, men du skal være villig til:

  • At forandre nogle ting
  • At være åben over for at prøve om du kan gøre tingene på en anden måde
  • At være modig og turde prøve nye ting
  • At holde fokus på dit mål

Et lille regnestykke

En uge er 168 timer, hvis vi går ud fra, at du går på arbejde i 8 timer om dagen, at du sover 8 timer hver nat, at du skal bruge 1 time på transport hver dag, og at de første 2 timer om dagen bruges til at komme i bad, få børnene klar, spise morgenmad etc., så har du brugt 127 timer om ugen og har således 41 timer tilbage. På arbejdsdage har du så 5 timer om dagen til rådighed og i weekenderne 14 timer hver dag.

De 5 timer på arbejdsdage er timer, du i hvert fald til en vis grad selv er herre over. Det er dig, der bestemmer, hvad de skal bruges til. Det kan godt være, at tiden er fyldt op med børn, madlavning og andre pligter, men det har du vel også selv bestemt, at sådan skulle det være? Eller er det bare blevet sådan?

Udover de 5 timer på hverdage, så har du også 28 timer i weekenden, i alt svarer det til 53 timer om ugen! Wauh 53 timer – det er da alligevel noget, ikke? Overvej lige et øjeblik, om det ikke vil være rimeligt, at du bruger nogle af de 53 timer på dig selv – helt uden pligt og ansvar – men bare på noget, som du gerne vil?

Måske sidder du og tænker ”jeg har da ikke 5 timer om dagen til rådighed”, de er jo fyldt med lektielæsning, besøg hos tante Anna, madlavning, opvask, rengøring, indkøb, fjernsyn, møder etc.

Og det er også helt rigtigt, men måske er det på tide, at du prioriterer dig selv først? Tag en beslutning og lov dig selv

”Jeg vil bruge mere tid på mig selv – jeg vil prioritere mig selv”.

 

Sig nej

Du er nødt til at finde ud af, hvor du kan begynde at sige fra overfor andre. Du bliver nødt til at begynde at sige NEJ et eller andet sted. Det er måske ikke altid dig, der behøver at bage kage til mødet i klassen? Eller måske er det på tide at invitere til sammenskudsgilde i stedet for at bruge hele dagen i køkkenet, når der kommer gæster? Tænk over, hvor du kan sige nej – og ØV dig.

Overvej også, om der nogle opgaver, som du kan uddelegere. Kan du og nogle andre forældre skiftes til at køre børnene til fritidsaktiviteter? Kan du betale dig fra rengøring, vinduespudsning eller andre praktiske gøremål? Kan effektivisere de daglige opgaver (se guiden ….. senere). Det er nu du skal være fantasifuld og tænke alternativt.

Kan dine børn rydde op efter aftensmaden? Måske er det på tide, at de får en fast maddag? Ja, de kan måske endda også gå med hunden? Og husk så, at det at være en familie er et fælles projekt og et fælles ansvar, det er altså ikke dit ansvar alene!

Hvor meget tid du hver uge så gerne vil have til dig selv? Er det 1 time? 3 timer? 5 timer?

Sig ja - til dig selv

Når du har besluttet dig for, hvor meget tid du hver uge gerne vil bruge på dig selv, så skal du have det med, når du holder ugens vigtigste møde. Det skal – i hvert fald for en periode – være en af dine 3 mål for ugen. Vær meget specifik, når du skriver målet ned. F.eks. jeg vil strikke 1 1/2 time tirsdag aften mellem 20.00 og 21.30, mens jeg ser James Bond i fjernsynet.

Herefter er det tid at sætte aftalen i din kalender! Og overholde den! Overholder du ikke alle dine øvrige aftaler i din kalender? Så er det også på tide, at du overholder aftalerne med dig selv.

Når du har planlagt næste uges tid til dig selv, så fortæl resten af din familie, at det er, hvad du har planlagt, og har brug for. Det kan dine børn og din mand helt sikkert forstå. De går med stor sandsynlighed selv til sport eller mødes med venner etc. Så er det også rimeligt at du får noget tid til dig selv.

Start i det små – det er nemmere at få en succes på denne måde, og så er du klar til at gentage successen i næste uge. ½ time er bedre end ingenting.

God fornøjelse med at prioritere dig selv.

Del artiklen

Læs også …

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Velkommen til Business-Bloggen om Iværksætteri, forretningsudvikling og personlig effektivitet af businessmentor Birgitte Feldborg.

forretningsudvikling-birgitte-feldborg

Del artiklen

Ansøg om en gratis business strategi session