Er din morgen, som du drømmer om?

Kender du dette?

Vækkeuret ringer, og du sætter den på snozze. Langt om længe kommer du ud af sengen og kan se, at du allerede nu er for sent på den.

Du kaster dig under bruseren, får lidt mascara på og går i køkkenet for at forberede morgenmaden, men du vækker børnene med et ”Godmorgen – skynd dig op, vi er sent på den”.

I skynder jer ud af døren, du får afleveret børnene med et hastigt ”vi ses i eftermiddag”, inden du haster ud i bilen for at køre på arbejde – igen når du det lige, uden at komme for sent, men hvilken morgen?

Kunne du i stedet for tænke dig denne morgen

Du vågner, når vækkeuret ringer, og føler dig frisk og udhvilet.

Du går på badeværelset, nyder bruserens varme stråler, mens du tænker på dagen, der ligger foran dig. Så vækker du børnene med et ”Godmorgen – har du sovet godt?”

I kommer ud af døren i god ro og orden, børnene bliver afleveret, og du når på arbejde i ordentlig tid og møder dine kolleger med et ”Godmorgen”.

Jeg gætter på, at du også gerne vil opleve flest af de sidst beskrevne morgenen, men måske tænker du, at det kommer aldrig til at ske?

Det håber jeg da for både dig og for din familie, men også for dine arbejdskolleger. Det betyder nemlig også meget for dine kolleger, at du har haft en god morgen, og at du er forberedt på, at du nu skal på arbejde, i stedet for, at du først skal til at forholde dig til, at du nu er på arbejde, når du ER ankommet.

Hvordan skulle det kunne ske, tænker du måske? Det vil jeg give dig et bud på her:

4 råd til en bedre morgen

1

Dit morgenritual

Lav dig et morgenritual. Hvad er det tænker du måske?

Et ritual er noget, som du bevidst ønsker at gøre til en vane. Men det er stadig nyt og endnu ikke en vane for dig. Du er derfor nødt til at gøre en ekstra indsats og bruge mere energi på det nye ritual, inden det ligger så meget på rygraden, at det bliver en god vane for dig.

Det første, du skal gøre for at skabe en ny, god vane (et ritual) er at definere, hvad du gerne vil, at denne nye vane skal indeholde. Vær konkret og specifik. I dette tilfælde er det din morgen, vi taler om, så det kunne f.eks. være, ”Jeg står op kl. 06.00 hver morgen, når vækkeuret ringer” eller ”hele familien sidder ved morgenbordet og spiser sammen mellem kl. 06.45 og 7.00”.

Når du har fundet ud af, hvordan din ønske-morgen ser ud, skriver du tre specifikke ting ned, som du vil gøre, for at indføre din nye vane – igen – vær konkret og specifik – f.eks. jeg sætter mit vækkeur, så jeg er nødt til at stå ud af sengen for at slå det fra.

Det sidste du skal gøre, er at beslutte dig for, hvornår du vil begynde på din nye vane – dit morgenritual.

2

E-mails og sociale medier

Lad være med at tjekke e-mails og sociale medier om morgenen, inden du får startet på din dag.

Det giver unødig stress og jag – som regel kan du alligevel ikke gøre noget ved tingene, før du kommer på arbejde, så vent med at tjekke dem, til du kan gøre noget ved dem.

3

Skriv ned

For at få en god start på dagen er det vigtigt, at du ikke skal huske alting i dit hoved. Dine morgener skal være rolige og fokuserede på den dag, du går i møde, og det kan den ikke være, hvis du er bekymret for, om du kan huske alt det, du skal huske. I stedet for at slappe af, prøver du igen og igen at huske alt det, du skal huske og nå i løbet af dagen.

Løsningen er enkel, selvom mange mennesker ikke gør det – nemlig skrive ned, hvad du skal huske og gøre – om det er på papir, på din telefon eller tablet er lige meget, bare du får skrevet det ned i stedet for at huske på det i hovedet. 

4

Planlæg din dag i forvejen

Planlæg din dag aftenen i forvejen.

Hvorfor ikke om morgenen tænker du måske? Men om morgenen er faktisk det værste tidspunkt at planlægge dagen på. Aftenen før har du mere distance til den næste dag og kan bedre få øje på, hvad du virkelig har behov for at få gjort. Om morgenen kan du nemmere overbevise dig selv om, at du ikke har behøver at gøre noget af det, som ikke hører til dine favoritopgaver, selvom det måske er det, du har allemest brug for at gøre.

Jeg kan ikke love dig, at alle dine morgener fremover vil blive drømmemorgener, men jeg kan love dig, at hvis du følger ovenstående råd, er sandsynligheden for det at du får flest drømmemorgener meget større.

Jeg ønsker dig en god morgen – helt som du drømmer om.

Del artiklen

Læs også …

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til Business-Bloggen om Iværksætteri, forretningsudvikling og personlig effektivitet af businessmentor Birgitte Feldborg.

forretningsudvikling-birgitte-feldborg

Del artiklen

Ansøg om en gratis business strategi session