Hvordan bruger du din tid?

Vi har alle 24 timer i døgnet. Lige meget hvem vi er, og hvor mange penge eller forbindelser vi har, så kan vi ikke købe eller netværke os til flere timer i døgnet.

Men det, vi kan gøre, er at bestemme, hvordan vi bruger hver time og hvert minut i vores døgn. Måske tænker vi ikke så meget over det i hverdagen, men overvej et øjeblik, hvordan bruger du din tid?

Hvordan bruger du din tid effektivt?

De fleste mennesker vil kunne spare 20-30 minutter eller mere hver dag, hvis de lærte at arbejde mere effektivt.

Det amerikanske udtryk ”work smarter not harder” er en grov forenkling af virkeligheden, men essensen er rigtig. Du kan få mere fra hånde og belaste dig selv mindre, hvis du lærer at arbejde mere effektivt, og prioritere din tid bedre.

Bruger du i tiden på det, som du drømmer om, og som bringer dig nærmere på det, som du gerne vil opnå, eller fråser du med din tid og bruger den til lidt af hvert, uden mål og planer?

Tiden er faktisk en mere knap ressource end penge – vi kan nemlig ikke bare tjene noget mere – det er derfor vigtigt, at du vælger, hvad det er, du vil bruge din tid – og dermed DIT liv på.

Jeg mener ikke, at du fremadrettet skal skemalægge hvert eneste minut af din dag – tværtimod, men hvis du gerne vil have tid til alt det, der er vigtigt for dig, så skal du være bevidst om, hvad du vælger at bruge din tid på.

Få plads - og tid - til at være spontan

Når du er bevidst om, hvordan du bruger din tid, skaber en klar struktur og planlægger din tid og dine opgaver, så får du tid og overskud til at være spontan og gøre det, som er vigtigt i DIT liv. Jeg ved godt, at det er det stik modsatte af, hvad mange forbinder med planlægning og effektivitet, men uden bevidsthed om, hvordan du bruger din tid, kan du nemt ende i en daglig trommerum, hvor du føler at det mere handler om at overleve end at leve.

Jeg ved godt, at det i en travl hverdag er nemmere sagt end gjort. Det er derfor, at jeg i de kommende indlæg vil give dig 5 konkrete redskaber til, hvordan du får bedre tid til det, du gerne vil.

Prioritering er nøglen

Overvej også, hvor og hvad du IKKE vil bruge tid på.

Uanset hvor effektiv du er, så har du ikke mulighed for at gøre alt det, du gerne vil, derfor er du nødt til at prioritere. Det kan være, at du i en periode skal skrue ned for deltagelse i frivilligt arbejde eller arbejde i forældreråd etc., det kan også være, at du skal købe dig til hjælp til noget af det praktiske arbejde (eller lade nogle andre i familien hjælpe til!) eller at du på arbejde skal skrue ned for deltagelse i forskellige udvalg eller reducere antallet af møder, sådan at du kan fokusere på nogle af dine øvrige opgaver.

Del artiklen

Læs også …

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til Business-Bloggen om Iværksætteri, forretningsudvikling og personlig effektivitet af businessmentor Birgitte Feldborg.

forretningsudvikling-birgitte-feldborg

Del artiklen

Ansøg om en gratis business strategi session