I morgen skal jeg mødes med en af mine kunder - Jane. Vi skal kigge på, hvordan det er gået i hendes forretning det første halve år af 2017.
Det glæder jeg mig rigtigt meget til.
Jeg mødte Jane for første gang for 1 ½ år siden, hvor hun var vildt frustreret over, at hun ikke solgte noget som helst, selvom hun synes, at hun havde så meget, hun gerne ville hjælpe sine kunder med, og selvom hun brugte stort set alle sine vågne timer på sin virksomhed! På at udvikle nye produkter, servicere sine kunder til en alt for lav pris, og til at finde ud af, hvordan hun kunne blive mere synlig, så hun kunne få flere kunder.
Hendes familie var nu også begyndt at brokke sig. Både hendes mand og hendes tre børn synes, at de hele tiden kom i anden række – at Jane simpelthen ikke interesserede sig for, hvordan de havde det, og gad at deltage i de ting, som den øvrige familie gerne ville.
For ikke at tale om familiens privatøkonomi! Jane kunne nemlig slet ikke hæve den løn, som hun havde brug for, for at hun og hendes familie kunne få økonomien til at hænge sammen. Ja nogen gange kunne hun slet ikke hæve nogen løn!
Der skulle til at ske et eller andet, hvis ikke Jane skulle lukke sin virksomhed og finde et lønmodtagerjob igen – hvilket hun slet ikke kunne se sig selv i mere – hun havde nemlig været sygemeldt to gange med stress og var selvfølgelig bange for, at hun igen skulle blive syg, hvis hun skulle tilbage til et lignende job.
Jane var utrolig ked af, at hendes familie følte sig svigtet – det var jo slet ikke det, som var meningen med at starte egen virksomhed. Janes drøm var jo at kunne have en virksomhed og leve godt af at arbejde med det, hun brænder for, og så samtidig også have tid og overskud til at være den kærlige og omsorgsfulde mor og kone, som hun i virkeligheden er, men som hun bare ikke synes, at hun havde overskuddet til at være, fordi al hendes tid og energi gik med at prøve på få virksomheden til at lykkes og give overskud.
Den dag, da jeg talte med Jane første gang, var hun tæt på at give op, men besluttede sig for, at give det en chance mere.
Vi mødtes en hel dag og sammen gennemgik vi hendes virksomhed fra A til Z. Vi fandt ud af, hvad Jane gerne ville med sin virksomhed, hvad hun drømte om og længtes efter. Da det var på plads, kunne vi lave en plan for, hvordan hun kom derhen – hvad hun skulle gøre skridt for skridt for at få en virksomhed, som hun kunne leve af – og IKKE skulle bruge hele sin vågne tid på.
Siden dengang har jeg mødtes med Jane to gange og i morgen skal jeg så mødes med hende for tredje gang.
Og forhåbentlig møder jeg – som jeg har gjort de andre to gange – en glad Jane med et stort smil på læberne, fordi hun nu lever det liv, som hun længtes efter og drømte om, dengang hun startede sin virksomhed – et liv, hvor hun både har tid og overskud til sin virksomhed og sin familie, og hvor hun tjener tilstrækkeligt til, at tanken om at finde et lønmodtagerjob igen aldrig mere strejfer hende!