Sådan udnytter du sommeren bedst muligt

Har du også luft i din kalender lige nu?

Mange af mine kunder oplever, at der er mindre travlt i slutningen af juni måned, at der er helt stille i juli og meget stille i første del af august måned. Gælder det også for dig og din virksomhed? Ja så læs endelig videre.

Som konsulent, coach eller behandler, oplever du måske også, at dine kunder har mere travlt med at blive klar til at holde sommerferie end på at arbejde sammen med dig og købe dine produkter.

Hvis det er tilfældet i din virksomhed, så har du nok noget tid i overskud – også selvom du selv holder ferie i den periode. Men hvad skal du så bruge den overskydende tid til?

Du skal selvfølgelig arbejde på din forretning! Altså udvikle den.

Det kan være mange forskellige ting, som du gerne vil udvikle. Måske har du allerede en liste? Så skynd dig at finde den frem, og vælg den opgave, som du vil bruge den tid, du har i overskud, på.

Hvis du ikke har en liste, så vil jeg opfordre dig til at få styr på hvad du gerne vil hjælpe dine kunder med i løbet af efteråret – altså hvad vil du tilbyde dem? Det er det, du skal bruge din overskydende tid på, inden du går på sommerferie.

markedsfoering-sommer

Sådan gør du

  • Find din kalender frem og beslut dig for, hvilke ydelser du gerne vil tilbyde dine kunder hvornår.
  • Start med de ydelser, der finder sted på en bestemt dato. Det kan f.eks. være live workshops, messedeltagelse, foredrag osv.
  • Har du en ny ydelse, du gerne vil lancere i løbet af efteråret? Hvornår har du tænkt dig at gøre det? Sæt det på planen.
  • Har du andre ydelser, som du kun sælger en gang imellem? Skal de sættes til salg i efteråret? Hvornår? Sæt også det på planen.
  • Til sidst beslutter du dig for, hvornår du vil have særlig fokus på de ydelser du tilbyder hele tiden.
  • Når du har lavet denne oversigt – ja så skal du til at overveje, hvordan du skal markedsføre det:
  • Hvornår du så skal i gang med markedsføringen? Kan du evt. bruge tiden nu til at skrive, lave opslag, få lavet roll-ups eller hvad du nu har besluttet dig for, sådan at det hele er klar til at blive lanceret efter din plan.
  • Print det ud nu – og udnyt til fulde, at du har lidt tid til overs, inden det bliver din tur til at holde sommerferie – og samtidig være helt klar til alt det gode, der venter rent arbejdsmæssigt efter sommerferien.

God arbejdslyst.

Del artiklen

Læs også …

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til Business-Bloggen om Iværksætteri, forretningsudvikling og personlig effektivitet af businessmentor Birgitte Feldborg.

forretningsudvikling-birgitte-feldborg

Del artiklen

Ansøg om en gratis business strategi session